Symptomer |
Fisken hud og finner ser ud, som om de er overtrukket med et mælkeagtigt lag. Fisken er urolig og gnider sig mod planter og sten m.m. |
Årsag |
En 0,3-0,8 mm aflang snylter, Gyrodactylus, der med den ene ende sætter sig fast på fisken og den anden ende æder af hudens slimlag. Den føder levende unger, som straks efter fødslen sætter sig fast på fiskens hud ved siden af moderdyret. |
Behandling |
Et 20 minutters bad i en kogsaltsopløsning – 10-15 g pr liter vand – får snylteren til at slippe fisken. |
Symptomer |
Fisken er urolig og gnider hovedet/gællerne mod planter og sten m.m. |
Årsag |
En snylter meget lig Gyrodactylus, men som kun sætter sig på fiskens gæller. Den er æglæggende. Æggene klækker på 3-4 timer, og den fimrehårsbeklædte larve skal finde sig en vært inden for et par timer. |
Behandling |
Et 20 minutters bad i en kogsaltsopløsning – 10-15 g pr liter vand – får snylteren til at slippe fisken. |
Endetarmsorm
Symptomer |
De grårøde ormeender hænger ud af gattet. |
Årsag |
Endetarmsormen, Camallanus lacustris, overføres med cyclops fra søer og vandhuller, der huser fisk, idet cyclops fungerer som mellemvært i endetarmsormens formering. |
Behandling |
Ormen har forankret sig oppe i fiskens tarm ved hjælp af nogle modhager. Det hjælper derfor ikke at prøve at trække ormen ud med en pincet. I stedet gives en ormekur. Et par tabletter med piperazin eller mebendazol (Vermox) knuses og opløses i 10 ml vand. Foderet lægges i vandet, så det kan opsuge opløsningen, før det gives til fiskene. Der fodres med det medicinerede foder til ormene er væk, normalt en uges tid. |
Symptomer |
Fisken bliver blind på det ene øje eller på begge øjnene. |
Årsag |
Fiskene er en af to mellemværter for en ikte (Prolaria spathaseum), som lever i tarmen hos flere af vore svømmefugle. Iktens æg falder med fuglenes afføring ned i vandet, hvor de klækkes. Larven opsøger herefter en snegl, hvori den lever og til sidst udvikler en sporocyst, som efter en tid sender en antal gaffelhalecercarier ud i vandet. Vi kan få dem ind i akvarierne enten gennem en inficeret snegl eller sammen med levende foder som cyclops. Når gaffelhalecercarierne kommer ind i mundhulen eller i gællerne, borer de sig ind i fisken og finder vej til øjet, hvorved fisken blindes. I naturen vil det gøre fisken til et nemmere bytte for fuglene og kredsløbet er sluttet. |
Behandling |
Uhelbredelig. |