Virussygdomme

 
 
 
Bugvattersot
    
Symptomer
Udspilet bug. Skælrejsning. Evt. udstående øjne.
Labyrintfisk skulle være særligt udsatte.
Årsag

Sandsynligvis en virusinfektion efterfulgt af en infektion af bakterieslægterne Aeromonas eller  Pseudomonas.

Behandling

Uhelbredelig. Angrebne fisk fjernes og aflives straks for at undgå smitte.

 
 
Hindbærsyge
    
Symptomer

Samling af hvide, knappenålsstore knuder på finner, gællelåg eller kropssider.

Angriber først og fremmest saltvandsfisk, men kan også forekomme på ferskvandsfisk.

Årsag

Virusinfektion.

Behandling

Syge fisk bør isoleres. Knuderne fjernes operativt, på finnerne ved at klippe de angrebne områder af, på kroppen ved at skære dem af med en skarp skalpel eller et barberblad. De behandlede områder pensles med et desinficerende middel, f.eks. euflavin.