VINKELTETRA’en skiller sig klart ud fra de øvrige fisk i prydakvariet ved sin specielle skrå stilling i vandet, der understreges ved, at fiskens sorte længdestribe er forlænget ned i den underste af halefinnens to flige. Når den svømmer hurtigt går den dog op i et vandret leje, for straks efter igen at stille sig på skrå.

Den er let at holde. Den er stort set altædende og den stiller ikke de store krav til temperatur og vandkrav, men den kræver, som de fleste tetraer lidt mere opmærksomhed, hvis man vil have et vellykket opdræt af den.

Men hvad er det egentlig for en fisk?

Ja, som nævnt i overskriften er det en tetra, altså en karpelaks.

VINKELTETRA eller ALMINDELIG VINKELTETRA,  Thayeria boehlkei blev beskrevet af Weitzman så sent som i 1957. Der findes yderligere 3 arter i slægten:

HALVSTRIBET VINKELTETRA, Thayeria ifati Géri, 1959,

KORTBÅNDET VINKELTETRA Thayeria obliqua Eigenmann, 1908,

og den endnu ikke dansk navngivne Thayeria sanktaemariae Ladiges, 1951.

At Thayeria boehlkei har fået navnet ALMINDELIG VINKELTETRA kan synes lidt mærkelig, da Thayeria obliqua, KORTBÅNDET VINKELTETRA er typearten for slægten Thayeria og blev beskrevet allerede i 1908. Den har således været kendt i meget længere tid end de tre senere tilkomne arter. Men måske har den ikke været så almindelig i hobbyen.

 Desuden har  navneforvekslingerne igen været på spil, for i K. K. Laursens Akvariehåndbogen fra 1949 omtales Thayeria obliqua med det danske navn HALESTRIBET CHARACIN (Characin er et ældre udtryk for karpelaksene), men det tilhørende sort/hvide foto er tydeligvis en Thayeria boehlkei. Teksten understreger det yderligere: ”Et sort Bånd går langs Kroppens Midtlinie fra Gællelaaget og ud i underste Halefinneflig.”

K. K. Laursen oplyser i øvrigt samme sted, at arten blev indført i Tyskland under navnet Hemiodus spec., og at Akvaristen Erik Wallin bragte den til Danmark i maj 1938. Wallin har også har dansk førsteopdræt af arten Thayeria obliqua, men hvis K. K. Laursens foto er af Wallins fisk – og det er der al mulig grund til at tro – så er det altså Thayeria boehlkei, Walling har opdrættet og ikke Thayeria obliqua.

Ved at læse videre i De små Akvariebøger, TETRA I, fik jeg det bekræftet. Her står direkte om VINKELTETRAEN, som man kalder FALSK SKRÅSVØMMER: ”Tidligere kaldte man denne fisk Thayeria obliqua.” Også her viser såvel bekrivelse som foto, at det drejer sig om vores ALM. VINKELTETRA Thayeria boehlkei.

Britt-Marie Sundstrøm slog det helt fast. I sin bog Varför heter Akvariefisken så? skriver hun: ”T. boehlkei kallades under lång tid för T. obliqua. Vid ett närmare

Studium visade den sig emellertid vara en ny art som fick namnet  T. boehlkei. En vid ungefär samma tidpunkt till USA från Sydamerika infört ny art visade sig istället vara T. obliqua som fanns beskriven redan 1908 men som sedan dess tydligen inte varit infört till USA.”

Thayeria boehlkei stammer fra det øvre Amazonflodsbassin i Peru og floden Araguaia i Brasilien. I akvarierne ser man den som regel kun i 3-5 cm længde, men den skulle kunne blive op til 7,5 cm. Fuldt udviklet og under de rette akvarieforhold udvikler den et gulbrunt til gyldent fint længdebånd.

Man får størst glæde af Vinkeltetraen ved at holde den i en flok på 12-15 stk. og gerne flere i større akvarier. Som regel er deres bevægelser rolige og værdige, men alligevel viser de gennem deres muntre indbyrdes leg, hvilke smidige og hurtige svømmere, de også er.

For at trives kræver en sådan flok rigelig med svømmeplads, men også en rimelig tæt overfladebeplantning, så fiskene kan føle sig trygge. I det daglige er den som sagt ikke særligt krævende, hverken til vandets temperatur eller dets vandværdier. Den klarer sig udmærket ved 22-24° C og almindeligt københavnsk postevand, men til leg er det nødvendigt med mere blødt og let surt vand med en temperatur på 26-28° C. I naturen lever den i stort omfang af småinsekter, som falder ned på vandoverfladen, så der er ingen tvivl om, at fodring med bananfluer vil forbedre mulighederne for at bringe den i legekondition og for i det hele taget at få et succesfuldt opdræt.

I følge K. K. Laursen skulle fiskene ynde at lege om aftenen i skumringstimen.

Æggene kastes i beplantninger nær overfladen. Nogle æg fæstner sig i planterne, andre falder ned til bunden, men det har tilsyneladende ingen betydning for klækningen. Den skulle være ret produktiv. Jeg har læst om op til 1000 æg fra et enkelt par. Med så stor en produktion af kønsstoffer er det vigtigt at skifte vand umiddelbart efter legen. Æggene er forholdsvis store, omkring 1 mm, og i en gullig farve. De klækker inden for ca. 30 timer, og hængetiden – tiden fra klækningen til ungerne svømmer frit – er på indtil 5 døgn. Da ungerne straks kan tage nyklækkede artemianauplier, skulle opfodringen ikke volde de store problemer.

Man kan finde mange spændende beretninger i KA’s gamle medlemsblade. I det første af vores medlemsblade AKVARIET, 5. årgang, 1938-39 fandt jeg en artikel af en af tidligere tiders største opdrættere Stenstrup Nielsen om opdræt af VINKELTETRA’en. Her er et lille uddrag:

”Hen på Eftermiddagen lagde jeg Mærke til, at Hannen i elegante hurtige Bevægelser svømmede op på Siden af Hunnen, hvorefter de pænt fulgtes Side om Side ind i Planterne og ud igen. Time efter Time stod jeg et stykke fra Akvariet og fulgte med Øjnene disse Fisks mærkelige Bevægelser, medens jeg spændt ventede på den første Æggydning. Tusmørket faldt paa og Fiskene blev livligere og livligere, og af og til gik de lynhurtigt op til Vandoverfladen, vendte om Side om Side, ned igen, og kort efter atter op til Vandoverfladen; det var et prægtigt Skue. Naturligvis var min Nysgerrighed stor, men jeg maatte vente, jeg turde ikke nærme mig Akvariet, af Frygt for at forstyrre Dyrene i deres Kærlighedsleg. Saaledes gik 10 Minutter, saa blev Dyrene rolige og stillede sig Side om Side ved Bundlaget. Med Forsigtighed fjernede jeg dem fra Akvariet, hvorefter jeg tændte Akvarielampen. Jeg saa nu Akvariet efter og fandt et ikke ringe Antal Æg 2-3 mm store og af svag gullig Farve med mørkebrunt Kernepunkt. Til min største Forbavselse, saa jeg den følgende Morgen, 14 Timer efter Æggydningen, at en Del af Æggene havde Hale paa, medens andre var skimlede, og 20 Timer efter Æggydningen, saa jeg den første lille Unge hængende på Glasruden; efter 4 Dages Forløb svømmede nogle enkelte små Unger rundt, de var en Ubetydelighed større end Ungerne af Ambassis lala.”

Litteratur:

Baensch, H. & Riehl, R.: Akvariets Leksikon, Tidsskriften AKVARIET, svensk oversættelse af Aquarien Atlas bind 1, 1983

Laursen, K. K. : Akvariehåndbogen, J. Fr. Clausens Forlag, 1949

Norsk Akvarieforbunds Oppdretshefte, Norsk Akvarieforbund, 1994

Scheel, J. J.: Thayeria, Dansk Akvarie Blad 1961 Side 11-14, Dansk Akvarie Union

Stenstrup Nielsen, A.: Opdræt af Thayeria obliqua, Tidsskriftet Akvariet, side 81-83, 5. årgang 1938-39, Københavns Akvarieforening

Sundström, Britt-Marie: Varför heter akvariefisken så?

Tidsskriften Akvariet., 1979

Vogt, Dieter: Salmler I, Alfred Kernes Verlag, 1959 i  dansk oversættelse ved J. V. Rasmussen,  De små Akvariebøger 8, Tetra I Karpelaks, J. Fr. Clausens Forlag, 1967

www.fishbase.org