Akvaristens ordbog

Ord fra Akvariehobbyen og deres betydning
 
 
 
Adventivplante
 
 
 
Ny færdig plante med blade, rødder osv., der dannes på moderplanten. Adventivplanterne kan dannes på blomsterstænglen (f. eks. Echinodorus), på bladene (f. eks. Microsorum), på rodknolden ( f. eks. Nymphaea) eller som udløbere (f. eks. Cryptocoryne).
Akvatisk plante Plante, der kun gror i vand eller på sump.
Allelopati
 
En kemisk kamp, hvor en plante ved at udskille et kemisk stof, kan hæmme de omgivende planters vækst og herved forbedre sine egne levevilkår.
Allopatrisk artsudvikling
Forskellig udvikling efter en fysisk deling af populationen. Eks. Pterophyllum scalare og Pterophyllum altum.
Amfibisk plante Plante, der kan gro såvel i vand som på land.
Anadrome fisk Saltvandsfisk, der svømmer op i ferskvand for at yngle.
auct.
 
I forbindelse med artsnavn: Betyder, at navnet ugyldigt har været anvendt af flere forfattere.
Aufwuchs
 
Tæt, lav algebevoksning på sten og andet fast underlag inclusive de organismer, der lever i algebevoksningen.
Biotop
 
De naturomgivelser, som en art lever i, f.eks. en klippekyst eller en regnskovsbæk.
Benthoniske fisk Fisk, der lever ved bunden.
Branchie Gælle.
Chironomide Rød myggelarve, af myg fra familien Chironomidaea (dansemyg).
Chorda
 
Den rygstreng, der løber på langs gennem kroppen på lungefisk og rundmunde, og som hos andre fisk i fosterstadiet udvikles til rygsøjlen. 
Ctenoidskæl Se skæl.
Cycloidskæl Se skæl.
Detritus
 
Det lag af fint organisk materiale, der synker ned og dækker bunden i stillestående vand.
Diatoméer
 
 
Kiselalger. Ses ofte i akvarier som brune belægninger de steder, hvor lysmængden er lille. Kalkskallerne efter denne lille encellede alge bruges undertiden som filtermateriale i meget fintkornede filtre.
Drægtighedplet
 
Mørk plet, der hos visse arter, især ungefødende tandkarper, viser sig ved hunnens gat i drægtighedperioden.
Embryon
 
Fosteret i det befrugtede æg fra det tidspunkt, hvor cellerne begynder at dele sig til ægget klækker.
Emers Over vandet, ovenvands-
Endoparasit
 
En organisme, der lever inde i et dytr eller en plante, og som snylter på sin vært.
Endemisk
 
Udtryk om en art, der kun lever et bestent sted, f.eks. i Malawi-søen eller på Madagascar.
Evolution I biologien betegnelsen for arters naturlige udvikling gennem tiderne.
F1
 
 
En betegnelse, der fortæller dig, at fisken er første generation avlet på forældre, der ikke er søskende eller på anden måde står hinanden nær. Det behøver altså ikke være efter VF (vildtfangede) forældre.
Finner, parrede Finner, som findes parvis, f.eks. brystfinnerne.
Finner, uparrede Finner, som findes enkeltvis, f.eks. Rygfinnen selv om den kan være delt.
Ganoidskæl Se skæl.
Genetik Arvelighedslæren
Gonopodium
 
Hannernes parringsorgan hos eksempelvis de levendefødende tandkarper, hvor nogle af gatfinnens finnestråler er omdannet til et rør.
Guanin
 
Et nedbrydningsprodukt fra stofskiftet. Findes ofte som kystaller i fiskenes hud eller skæl.
Herbivore fisk Planteædende fisk.
Hermafrodit Dyr, der har både mandlige og kvindelige funktionsdygtige kønskirtler.
Holotype
 
Det eksemplar af en art, der er udvalgt som typisk for artens udseende, og som ligger til grund for artens videnskabelige beskrivelse.
Hvidt vand
 
 
 
 
 
Det hvide vand skyldes partikler, der vaskes ud fra de områder, floden løber igennem. Det giver floden sit snavsede, mælkehvide udseende og vandet en meget dårlige sigtbarhed. Det udvaskede materiale føres med floden og bundfældes, når vandstrømmen bliver roligere. Man finder derfor ofte mudderbanker og øer i hvidvandsfloder. Vandet har en forholdsvis høj pH-værdi og en høj ledningsevne.
Hængetid
 
Perioden fra fiskeæggenes klækning til fiskelarverne har opbrugt deres blommesæk og begynder at svømme omkring.
Ichthyologi Læren om fisk.
Introduceret
 
 
En introduceret art (plante eller dyr) er en art, der er indført ved menneskelig aktivitet, tilsigtet eller utilsigtet, og som kan overleve i den natur, den er indført til (se også Invasiv).
Invasiv
 
 
 
En invasiv art (plante eller dyr) er en art, der er indført ved menneskelig aktivitet, tilsigtet eller utilsigtet, og som ikke alene kan overleve i den natur, den er indført til, men som breder sig kraftigt og udkonkurrerer de oprindelige arter (eksempel: Kæmpebjørneklo, Gyldenris, Mink, Tilapia).
Invertebrater Hvirvelløse dyr som orme, insekter og bløddyr.
Iridocyter Celler, derindeholder guaminkrystaller.
Karnivore fisk Kødædende fisk.
Katadrome fisk Ferskvandsfisk, der svømmer ud i havet for at yngle.
Klart vand
 
Klarvandsfloder ser blå ud. De kan have en sigtbarhed på over 4 meter. Surheden kan svinge lidt, men ligger ofte på pH 6,0-6,5.
Konvergent evolution
 
 
En evolution, hvor en eller flere ubeslægtede arter har udviklet sig i samme retning i form, farve eller adfærd. Eks.: Mundrugning inden for visse cichlider, maller og labyrintfisk.
Kosmopolit Betegnelse for en art, der lever over hele jorden.
Kønsdimorfi Ydre forskelle på han og hun, f.eks i farver, finneformer m.m.
Larvofil mundruger  Mundrugningen starter først, når larverne er kommet ud af æghylstrene.
Legevorter
Små benknuder, som i legetiden viser sig f.eks. på hovedet af visse karpefisk.
Limnophile fisk Fisk, der lever i stillestående vandsamlinger som søer og damme.
Limnovore fisk
 
 
Fisk der lever såvel af vegetabilske emner som alger og detrius med de smådyr, der lever heri, som af småorme og af de i vandet fritsvævende småorganismer.
Lithorale fisk Fisk, der lever over eller i stenbund.
Mbuna Lokal betegnelse for cichlider, der lever i Malawisøens klippeområder.
Metamorfose
 
I biologien en gennemgribende ændring i en organismes indre og/eller ydre anatomi, f.eks. haletudser, der forvandles til frøer.
Mimicry En arts tilpasning til omgivelserne i form og farvetegning.
Morf En variant opstået i en art som følge af genetiske ændringer.
Morfologi Læren om arternes udseende og opbygning.
Mutation
 
Springvis ændring i arveegenskaberne. Mutationer danner grundlaget for artsudvilingen.
Nauplier
Krebsdyr i deres første larvestadium.
Omniovore fisk Fisk, der er altædende.
Ovipare fisk Fisk, der lægger æg.
Ovophil mundruger Æggene tages i munden straks efter eller under æglægningen.
Ovovivipare fisk
 
Æglæggende fisk med indre befrugtning. Hos visse fisk, f.eks. de ungefødende tandkarper, klækker æggene allerede, når de passerer hunnens kønsåbning.
Papil Tråd- eller kegleformet hududvækst.
Parasit
Organisme, der lever i eller på en plante eller et dyr, og som lever af sin vært.
Paratyper
 
De eksemplarer, der sammen med holotypen ligger til grund for artsbeskrivelsen.
Parrede finner Bryst- og bugfinner, der altid findes parvis.
Pelagiske fisk Fisk, der lever i de frie vande.
Plankton Samlet betegnelse for de små dyr og planter, der lever i de frie vande.
Population
 
En gruppe individer af samme art, som lever og formerer sig inden for et geografisk område isoleret fra andre artsfæller.
Primær kønskarakter Indre kønsbestemte anatomiske forskelle på han og hun.
Rheophile fisk Fisk. der lever i strømmende vand.
Sediment
Bundfald af materiale af organisk oprindelse.
Seksualdisformatisme Forskel i krops- og finneform mellem kønnene.
Seksualdiskromatisme Farveforskel mellem kønnene.
Sekundære kønsforskelle
Ydre forskelle på han og hun i f.eks. fargver og finneformer.
 
Sidelinie
 
Kanal ned langs fiskens krop med sanseceller, der kan registrere trykbølger i vandet.
Sort vand
 
 
 
Kendetegnende for en sortvandsflod er det te-farvede vand og de flotte, hvide sandstrande. Vandtypen opstår, hvor bunden er dækket af grene og et lag af blade. Det giver det humusholdige vand med en pH-værdi helt ned til 4,5, altså meget surt vand.
 
Skæl
- Ctenoidskæl: Uregelmæssigt formede skæl med tænder eller kamme.
- Cykloidskæl:  Runde eller ovale, glatte skæl.
- Gonoidskæl:  Skæl, der udvendigt er beklædt med et tykt lag af ganoid, et emaljelignende stof.
SL Standardlængde. Længden af en fisk fra snude til halerod.
Species, spec., sp.
 
 
 
 
 
 
Ofte støder man på forkortelserne spec. eller sp. Det er det latinske ord species, der forkortes. Betegnelsen benyttes for ubeskrevne arter og placeres lige efter slægtsnavnet. Eks.: Apistogramma spec. "Rio Xingu". Med dette vil forfatteren fortælle, at det er en fisk fra Apistogrammaslægten, der er ubeskrevet, og som kommer fra floden Rio Xingu. Det efterfølgende beskrivende navn kan f. eks. være et stednavn, finderens navn, et handelsnavn eller en særlig egenskab og det skal altid skrives i "dobbelte gåseøjne".
Seksualdisformatisme Forskel i krops- og finneformer på de to køn.
Seksualdiskromatisme Farveforskelle på de to køn.
Submers Under vandet, undervands-
Symbiose Samliv mellem forskellige dyr og/eller planter, der alle har gavn af fællesskabet.
Sympatrisk artsudvikling Udspaltning og paralleludvikling fra en fælles population uden en fysisk adskillelse af populationen.
Synonym
 
Ugyldigt latiniseret (videnskabeligt) navn på art eller slægt. Stammer som oftest fra en tidligere og nu forældet navngivning.
Tentakler Forskelligt formede hududvækster.
Terrestrisk plante Plante, der kun gror på land.
TL Totallængde. Længden af en fisk fra snude til halespids.
Trophotaenium
 
En slags navlestreng, der hos vivipara fisk forbinder ungerne (fostrene) til moderen i drægtighedsperioden.
Typus-art Arten, der ligger til grund ved navngivning af en art, slægt, familie osv.
Uparrede finner Ryg- gat- og halefinne, som ikke findes parvis.
Urogenitalåbning Urin- og kønsåbning.
Utaka Lokal betegnelse for cichlider, der lever i Malawisøens frie vandmasser.
VF Betegnelse for fisk, der er fanget i naturen (vildtfanget).
Vivipare fisk Fisk, der føder levende unger.
Xanthorisk form Individer, der kun besidder de gule og orange farvestoffer.
Zooplankton Den dyrisk bestanddel af plankton.
Ægpletter
 
 
Ægpletterne findes på flere hanner af mundrugende cichlider. Deres funktion er at få hunnen til at snappe efter dem og dermed få sæd i munden sammen med de æg, hun lige har samlet op.