Akvaristens ordbog

Adventivplante	Ny færdig plante med blade, rødder osv., der dannes på moderplanten. Adventivplanterne kan dannes på blomsterstænglen (f. eks. Echinodorus), på bladene (f. eks. Microsorum), på rodknolden ( f. eks. Nymphaea) eller som udløbere (f. eks. Cryptocoryne).

Akvatisk plante	Plante, der kun gror i vand eller på sump.

Allelopati	En kemisk kamp, hvor en plante ved at udskille et kemisk stof, kan hæmme de omgivende planters vækst og herved forbedre sine egne levevilkår.

Allopatrisk artsudvikling	Forskellig udvikling efter en fysisk deling af populationen. Eks. Pterophyllum scalare og Pterophyllum altum.

Amfibisk plante	Plante, der kan gro såvel i vand som på land.

Anadrome fisk	Saltvandsfisk, der svømmer op i ferskvand for at yngle.

auct.	I forbindelse med artsnavn: Betyder, at navnet ugyldigt har været anvendt af flere forfattere.

Aufwuchs	Tæt, lav algebevoksning på sten og andet fast underlag inclusive de organismer, der lever i algebevoksningen.

Biotop	De naturomgivelser, som en art lever i, f.eks. en klippekyst eller en regnskovsbæk.

Benthoniske fisk	Fisk, der lever ved bunden.

Branchie	Gælle.

Chironomide	Rød myggelarve, af myg fra familien Chironomidaea (dansemyg).

Chorda	Den rygstreng, der løber på langs gennem kroppen på lungefisk og rundmunde, og som hos andre fisk i fosterstadiet udvikles til rygsøjlen.

Ctenoidskæl	Se skæl.

Cycloidskæl	Se skæl.

Detritus	Det lag af fint organisk materiale, der synker ned og dækker bunden i stillestående vand.

Diatoméer	Kiselalger. Ses ofte i akvarier som brune belægninger de steder, hvor lysmængden er lille. Kalkskallerne efter denne lille encellede alge bruges undertiden som filtermateriale i meget fintkornede filtre.

Drægtighedplet	Mørk plet, der hos visse arter, især ungefødende tandkarper, viser sig ved hunnens gat i drægtighedperioden.

Embryon	Fosteret i det befrugtede æg fra det tidspunkt, hvor cellerne begynder at dele sig til ægget klækker.

Emers	Over vandet, ovenvands-

Endoparasit	En organisme, der lever inde i et dytr eller en plante, og som snylter på sin vært.

Endemisk	Udtryk om en art, der kun lever et bestent sted, f.eks. i Malawi-søen eller på Madagascar.

Evolution	I biologien betegnelsen for arters naturlige udvikling gennem tiderne.

F1	En betegnelse, der fortæller dig, at fisken er første generation avlet på forældre, der ikke er søskende eller på anden måde står hinanden nær. Det behøver altså ikke være efter VF (vildtfangede) forældre.

Finner, parrede	Finner, som findes parvis, f.eks. brystfinnerne.

Finner, uparrede	Finner, som findes enkeltvis, f.eks. Rygfinnen selv om den kan være delt.

Ganoidskæl	Se skæl.

Genetik	Arvelighedslæren

Gonopodium	Hannernes parringsorgan hos eksempelvis de levendefødende tandkarper, hvor nogle af gatfinnens finnestråler er omdannet til et rør.

Guanin	Et nedbrydningsprodukt fra stofskiftet. Findes ofte som kystaller i fiskenes hud eller skæl.

Herbivore fisk	Planteædende fisk.

Hermafrodit	Dyr, der har både mandlige og kvindelige funktionsdygtige kønskirtler.

Holotype	Det eksemplar af en art, der er udvalgt som typisk for artens udseende, og som ligger til grund for artens videnskabelige beskrivelse.

Hvidt vand	Det hvide vand skyldes partikler, der vaskes ud fra de områder, floden løber igennem. Det giver floden sit snavsede, mælkehvide udseende og vandet en meget dårlige sigtbarhed. Det udvaskede materiale føres med floden og bundfældes, når vandstrømmen bliver roligere. Man finder derfor ofte mudderbanker og øer i hvidvandsfloder. Vandet har en forholdsvis høj pH-værdi og en høj ledningsevne.

Hængetid	Perioden fra fiskeæggenes klækning til fiskelarverne har opbrugt deres blommesæk og begynder at svømme omkring.

Ichthyologi	Læren om fisk.

Introduceret	En introduceret art (plante eller dyr) er en art, der er indført ved menneskelig aktivitet, tilsigtet eller utilsigtet, og som kan overleve i den natur, den er indført til (se også Invasiv).

Invasiv	En invasiv art (plante eller dyr) er en art, der er indført ved menneskelig aktivitet, tilsigtet eller utilsigtet, og som ikke alene kan overleve i den natur, den er indført til, men som breder sig kraftigt og udkonkurrerer de oprindelige arter (eksempel: Kæmpebjørneklo, Gyldenris, Mink, Tilapia).

Invertebrater	Hvirvelløse dyr som orme, insekter og bløddyr.

Iridocyter	Celler, derindeholder guaminkrystaller.

Karnivore fisk	Kødædende fisk.

Katadrome fisk	Ferskvandsfisk, der svømmer ud i havet for at yngle.

Klart vand	Klarvandsfloder ser blå ud. De kan have en sigtbarhed på over 4 meter. Surheden kan svinge lidt, men ligger ofte på pH 6,0-6,5.

Konvergent evolution	En evolution, hvor en eller flere ubeslægtede arter har udviklet sig i samme retning i form, farve eller adfærd. Eks.: Mundrugning inden for visse cichlider, maller og labyrintfisk.

Kosmopolit	Betegnelse for en art, der lever over hele jorden.

Kønsdimorfi	Ydre forskelle på han og hun, f.eks i farver, finneformer m.m.

Larvofil mundruger	Mundrugningen starter først, når larverne er kommet ud af æghylstrene.

Legevorter	Små benknuder, som i legetiden viser sig f.eks. på hovedet af visse karpefisk.

Limnophile fisk	Fisk, der lever i stillestående vandsamlinger som søer og damme.

Limnovore fisk	Fisk der lever såvel af vegetabilske emner som alger og detrius med de smådyr, der lever heri, som af småorme og af de i vandet fritsvævende småorganismer.

Lithorale fisk	Fisk, der lever over eller i stenbund.

Mbuna	Lokal betegnelse for cichlider, der lever i Malawisøens klippeområder.

Metamorfose	I biologien en gennemgribende ændring i en organismes indre og/eller ydre anatomi, f.eks. haletudser, der forvandles til frøer.

Mimicry	En arts tilpasning til omgivelserne i form og farvetegning.

Morf	En variant opstået i en art som følge af genetiske ændringer.

Morfologi	Læren om arternes udseende og opbygning.

Mutation	Springvis ændring i arveegenskaberne. Mutationer danner grundlaget for artsudvilingen.

Nauplier	Krebsdyr i deres første larvestadium.

Omniovore fisk	Fisk, der er altædende.

Ovipare fisk	Fisk, der lægger æg.

Ovophil mundruger	Æggene tages i munden straks efter eller under æglægningen.

Ovovivipare fisk	Æglæggende fisk med indre befrugtning. Hos visse fisk, f.eks. de ungefødende tandkarper, klækker æggene allerede, når de passerer hunnens kønsåbning.

Papil	Tråd- eller kegleformet hududvækst.

Parasit	Organisme, der lever i eller på en plante eller et dyr, og som lever af sin vært.

Paratyper	De eksemplarer, der sammen med holotypen ligger til grund for artsbeskrivelsen.

Parrede finner	Bryst- og bugfinner, der altid findes parvis.

Pelagiske fisk	Fisk, der lever i de frie vande.

Plankton	Samlet betegnelse for de små dyr og planter, der lever i de frie vande.

Population	En gruppe individer af samme art, som lever og formerer sig inden for et geografisk område isoleret fra andre artsfæller.

Primær kønskarakter	Indre kønsbestemte anatomiske forskelle på han og hun.

Rheophile fisk	Fisk. der lever i strømmende vand.

Sediment	Bundfald af materiale af organisk oprindelse.

Seksualdisformatisme	Forskel i krops- og finneform mellem kønnene.

Seksualdiskromatisme	Farveforskel mellem kønnene.

Sekundære kønsforskelle	Ydre forskelle på han og hun i f.eks. fargver og finneformer.

Sidelinie	Kanal ned langs fiskens krop med sanseceller, der kan registrere trykbølger i vandet.

Sort vand	Kendetegnende for en sortvandsflod er det te-farvede vand og de flotte, hvide sandstrande. Vandtypen opstår, hvor bunden er dækket af grene og et lag af blade. Det giver det humusholdige vand med en pH-værdi helt ned til 4,5, altså meget surt vand.

Skæl	- Ctenoidskæl: Uregelmæssigt formede skæl med tænder eller kamme.
	- Cykloidskæl: Runde eller ovale, glatte skæl.
	- Gonoidskæl: Skæl, der udvendigt er beklædt med et tykt lag af ganoid, et emaljelignende stof.

SL	Standardlængde. Længden af en fisk fra snude til halerod.

Species, spec., sp.	Ofte støder man på forkortelserne spec. eller sp. Det er det latinske ord species, der forkortes. Betegnelsen benyttes for ubeskrevne arter og placeres lige efter slægtsnavnet. Eks.: Apistogramma spec. "Rio Xingu". Med dette vil forfatteren fortælle, at det er en fisk fra Apistogrammaslægten, der er ubeskrevet, og som kommer fra floden Rio Xingu. Det efterfølgende beskrivende navn kan f. eks. være et stednavn, finderens navn, et handelsnavn eller en særlig egenskab og det skal altid skrives i "dobbelte gåseøjne".

Seksualdisformatisme	Forskel i krops- og finneformer på de to køn.

Seksualdiskromatisme	Farveforskelle på de to køn.

Submers	Under vandet, undervands-

Symbiose	Samliv mellem forskellige dyr og/eller planter, der alle har gavn af fællesskabet.

Sympatrisk artsudvikling	Udspaltning og paralleludvikling fra en fælles population uden en fysisk adskillelse af populationen.

Synonym	Ugyldigt latiniseret (videnskabeligt) navn på art eller slægt. Stammer som oftest fra en tidligere og nu forældet navngivning.

Tentakler	Forskelligt formede hududvækster.

Terrestrisk plante	Plante, der kun gror på land.

TL	Totallængde. Længden af en fisk fra snude til halespids.

Trophotaenium	En slags navlestreng, der hos vivipara fisk forbinder ungerne (fostrene) til moderen i drægtighedsperioden.

Typus-art	Arten, der ligger til grund ved navngivning af en art, slægt, familie osv.

Uparrede finner	Ryg- gat- og halefinne, som ikke findes parvis.

Urogenitalåbning	Urin- og kønsåbning.

Utaka	Lokal betegnelse for cichlider, der lever i Malawisøens frie vandmasser.

VF	Betegnelse for fisk, der er fanget i naturen (vildtfanget).

Vivipare fisk	Fisk, der føder levende unger.

Xanthorisk form	Individer, der kun besidder de gule og orange farvestoffer.

Zooplankton	Den dyrisk bestanddel af plankton.

Ægpletter	Ægpletterne findes på flere hanner af mundrugende cichlider. Deres funktion er at få hunnen til at snappe efter dem og dermed få sæd i munden sammen med de æg, hun lige har samlet op.