|
|
Encellede snyltere
Fiskedræber (hvide pletter)
| Symptomer |
1. bølge: Enkelte små hvide prikker - ½-1 mm - på enkelte fisk. Det overses ofte.
2. bølge: Alle fisk er angrebet og med mange prikker over krop og finner. Fiskene forsøger at gnide snylteren af på planter sten m.m. Fiskene patter efter luft i overfladen, da også gællerne er angrebet. Efter 1 uge forsvinder de fleste pletter.
3. og 4. bølge: Pletterne kommer massivt igen. Ofte kommer svampeangreb til (Saprolegnia. Massedødsfald. Enkelte fisk kan i visse tilfælde overleve, men sættes nye fisk ned til dem, vil de hurtigt blive angrebet.
Under mikroskop kan man konstatere en lille cirkelrund, roterende organisme med en hesteskoformet cellekærne.
Angriber alle fisk! Den findes også i en saltvandsudgave. |
| Årsag |
Fiskedræberen, Ichthyopthirius multifiliis, er en encellet kugleformet og behåret organisme. Ichthysporen svømmer frit og skal inden 48 timer finde sig en vært. Den borer sig ind under fisken overhud, hvor den æder af fiskens væsker. Efter 1-3 uger borer den sig ud og sætter sig fast på en plante eller sten, hvor den efter 8-10 timer har delt sig i op til 1000 nysporer, som svømmer ud for at finde sig en vært.
Fiskedræberen kan indslæbes med foderdyr, men om regel indføres snylteren med inficerede fisk. |
|
Behandling |
Der findes i handelen effektive midler mod fiskedræber. Det er vigtigt, at følge brugsanvisningen. Fiskene behandles i et særskilt helt tomt glasakvarium. Har opholdsakvariet stået tomt helt uden fisk i over 48 timer er alle snyltere og deres larver døde, men blot en enkelt lille efterladt fiskeunge i akvariet vil gøre, at sygdommen kommer igen. |
Oodinium (Forkølelsespletter)
| Symptomer |
Fisken ser ud, som om den er dækket af et lag pudder, især på ryg og finner. Undertiden har pudderlaget et gulligt skær.
Under mikroskop ses snylteren som en pæreformet organisme, der med en stilk har sat sig fast på fisken. Der ses ingen bevægelse i organismen.
Angriber hovedsagelig barber og rasboraarter, labyrintfisk og tandkarper. Den ses ikke på karpelaks og maller. |
| Årsag |
Oodinium er en såkaldt dino-flagellat. Den indeholder klorofyl, men kan svømme, altså en sammenblanding af dyr og plante. Angrebene kaldes forkølelsespletter, da de ofte kommer efter store vandskift, temperaturfald eller andre store forandringer i miljøet. Er ofte følgesvend til sygdomme som fisketuberkulose og fiskedræber eller situationer, hvor fiskenes kondition er svækket. Formeringen er stort set som fiskedræberens. |
|
Behandling |
Der findes i handelen effektive midler mod oodinium. |
Indvendige snyltende flagellater, bl.a. hulsyge
|
Symptomer |
Fiskene holder helt eller delvist op med at æde. De bliver sløve i bevægelserne og undertiden mørke i farvetegningen. Afføringen er trådtynd og hvidgrå og flagrer efter fisken. |
| Årsag |
Flagellater af slægterne Hexamita, Octominus eller Spironucleus. Det er små pæreformede, encellede organismer forsynet med svingtråde – heraf navnet flagellater.
De formerer sig i fiskenes tarmsystem, hvorfra de via blodsystemet spredes rundt i kroppen og kan angribe nyrer, lever, milt, galdeblære, svømmeblære m.m. Visse flagellater forårsager bylder, som efterlader sig huller, som ikke heles, den såkaldte hulsyge, som fortrinsvis kendes fra Diskosfisk, Skalarer og andre cichlider. |
|
Behandling |
I akvariehandelen fås præparatet Hexa-ex. Flagellaangreb kan også behandles med den receptpligtige medicin metronidazol, der bl.a. forhandles under navne som Flagyl og Trichomol.
Blandt Diskosfolk anvendes først og fremmest den såkaldte varmekur, hvor temperaturen hæves fra de normale 28-29º C til 35º, hvor den holdes i en uge. Derefter sænkes temperaturen til de normale 28-29º i en uge og hæves til slut i endnu en uge til 35º. |
Neonsyge
| Symptomer |
Urolig svømning, manglende ædelyst og ligevægtsforstyrrelser. På et senere stadium kan halepartiet angribes af skimmelsvamp (Saprolegnia).
Sygdommen angriber især karpelaks. På yngel af karpelaks kan angreb ses ved, at ungerne skruer sig op gennem vandet for derefter at falde mod bunden. |
| Årsag |
Et snyltende sporedyr (Plistophora hyphessobryconis). Der sidder bl.a. sporer i halefinnen på angrebne fisk. Når andre fisk så nipper i halen, vil sporen i maven på den nye fisk udvikle sig og sende nye sporer ud i hele fisken muskulatur. |
|
Behandling |
Uhelbredelig. Angrebne fisk fjernes og aflives straks for at undgå smitte. |
|