Dr. G. Mandahl-Barth, en af vor tids betydeligste zoologer, interesserede sig fra sin tidlige studietid for snegle, en interesse, der medførte, at han blev tilknyttet Verdenssundshedsorganisationen WHO i 1950. Dr. Mandahl-Barth fik som opdrag at klarlægge et meget komplekst problem indenfor afrikanske ferskvandssnegle, der er mellemværter for den frygtede tropesygdom bilharziose (sneglefeber). Hans epokegørende forskningsarbejde ”Intermediate Hosts of Schistosoma”, der blev publiceret i 1958, er blevet et internationalt klassisk arbejde.
I 1951 blev G. Mandahl-Barth doktor på en afhandling om landsnegle på Dadeira. Dr. Mandahl-Barth store arbejde med afrikanske ferskvandssnegle medførte, at Knud Højgaards Fond bevilligede midler, således at Mandahl-Barth fik sit eget laboratorium ”Dansk Bilharziose Laboratorium” i 1964. Dr. Mandahl-Barth var leder af laboratoriet indtil 1978 og gennemførte mange konsulentrejser for WHO til Afrika.
I 1975 fik Dr. Mandahl-Barth Novoprisen for sit pionerarbejde indenfor Bilharziose.
Dr. Mandahl-Barth lagde grundstenen til et internationalt, tropeorienteret laboratorium i Danmark.
Dr. Mandahl-Barth blev kendt af mange danskere som forfatter til en række af Politikens små naturbøger, specielt serien ”Hvad finder ...”, fremragende små populære arbejder.
Som akvarist må man ikke glemme det lille mesterværk, som G. Mandahl-Barth i 1941 fik udgivet af ”Akvarie-vennen”, nemlig ”Bestemmelstabeller over den lavere ferskvandsfauna”. Bogen var ikke større end, at alle akvarister kunne have den i lommen, når de skulle fange levende foder til deres fisk.
En stor mand er gået bort, men han har sat sig et eftermæle, som mange kan være taknemlige for, og ingen akvarist burde rejse til troperne uden at kende til risikoen for Bilharziose.
Æret være hans minde.
Skrevet i dyb respekt.
Jørgen Wimo
Helsingør Akvarieforening |