Udvikling
Skal man dykke nærmere ned i, hvorledes disse fisk er havnet i ferskvand - for der er generel enighed om, at rokken stammer fra saltvand - så ligger en del af løsningen måske i geologisk udvikling. I den forbindelse skal man først gøre sig det klart, at der også findes ferskvandsrokker i floder i Asien og Afrika, så det er ikke så usædvanligt endda.
Nogle af rokkerne er tilsyneladende trukket længere og længere op i floderne for at undgå store rovfisk. Dette er sket over lange tidsrum (mange generationer), og fiskene har gradvist vænnet sig til mere og mere ferskt vand. Denne udvikling er kommet så langt, at det nu ikke længere er muligt for de sydamerikanske ferskvandsrokker at svømme ud i saltvand.
For de sydamerikanske ferskvandsrokker er der 2 teorier til hvordan, de er havnet i ferskvand. Den ældste er fremkommet ved, at man har analyseret parasitter fra ferskvands- og saltvandsrokker. Derved er man kommet til, at de nærmeste slægtninge lever i Stillehavet. Dette betyder, at udviklingen er sket i forbindelse med Andesbjergenes tilsynekomst ud fra det daværende noget mindre "Sydamerika". En kæde af vulkanøer dannede denne bjergkæde, der sammen med en general hævning af havbunden skabte det Amazonas lavland, som vi kender i dag. Rokkerne skulle altså efter denne teori være blevet "fanget" i områdets udvikling.
Den seneste teori går ud på at rokkerne på et langt senere tidspunkt er vandret op via floderne fra det Caribiske hav. Denne teori bygger på DNA analyser, og der er måske i dag en tendens til, at den dermed regnes for mere sikker. Hvorom alting er, så taler vi om noget, der er sket for henholdsvis 80 millioner eller 20 millioner år siden, og da der findes fossiler fra den tid, som viser at disse fisk næsten ikke har ændret udseende i det lange tidsrum, så kan der måske nå at komme flere teorier om denne skønne fisk, og hvem ved, vi får måske aldrig en egentlig løsning.

Udseende
Rokkens udseende er meget anderledes end andre fisks. Det er en stor rund fisk, set oppefra, men set fra siden, ser den helt flad ud. Dette udseende gør det muligt for rokken at ligge næsten nedgravet i sandet. Der kan den ligge i nogen tid, for at se, hvad der skulle komme svømmende forbi af føde. Øjnene er placeret ovenpå rokken, således at de stikker op over sandet, når fisken ligger i skjul. Og smart nok, så er den også udstyret med to ekstra "åndehuller" kaldet spiraculum, som også er placeret ovenpå fisken, lige bag øjnene.
Den lange hale er forsynet med en pig, deraf navnet pigrokker. Denne pig benyttes til forsvar, og smides to gange årligt. Der er hele tiden en ny pig undervejs. På nogle arter vil man kunne se hele tre pigge. Der er altså en forskel mellem nogle arter på dette område, ligesom giften fra piggen ikke er ens i styrke på de arter. Skulle du finde en gammel pig i bunden af dit akvarium, skal du passe på, for den indeholder stadig gift. Det gør også en død rokke, som skal fjernes fra akvariet, så der er altid grund til forsigtighed, når det gælder disse fisk.
Sammensætningen af rokkens gift er således, at den bedste behandling er at holde det skadede område i så varmt vand som muligt eller i forbinding dyppet i meget varmt vand. Man skal dog også søge lægehjælp og i den forbindelse helst kunne fortælle, hvilken art eller hvordan dens udseende var. Netop på grund af de forskellige og måske endda ukendte typer af gift.
Ferskvandsrokken har ligesom hajen og saltvandsrokken, med hvem den er klassificeret, ingen skæl, men en sandpapirslignende hud, hvoraf man ofte kan se, om rokken har det godt. Er der områder på overfladen, som giver et skjoldet udseende, kan det betyde, at der for eksempel er noget svamp på vej.

Akvariehold
De fleste sydamerikanske ferskvandsrokker bliver omkring en halv meter i diameter. Dog findes der enkelte arter, som ikke bliver helt så store, men det er vigtigt for denne fisk, at akvariet er designet til netop denne fisk. Det er i den grad en bundfisk, og da den i naturen kan findes på meget lavt vand, er et akvarium med en højde på for eksempel 50-60 cm helt i orden. Selv om fisken ligger stille meget af tiden, skal den have mulighed for at bevæge sig, og jeg vil derfor anbefale akvarier på 720 liter (standard akvarium i Danmark) og opefter. Men alligevel bør man holde sig til kun at forsøge sig med de mindre arter.
Bunden skal være af så fint materiale som muligt, fordi man som rigtig akvarist ikke ønsker at forhindre fisken i at vise sin naturlige adfærd, med at grave sig ned. Dekorationsgenstande med skarpe kanter skal også undgås, for ikke at skade rokken. Der er heller ikke noget, der forhindre denne store fisk i at rive filter og varmelegeme løs, selv om de er sat fast med sugekopper. Det er ikke noget, den gør med vilje, men det siger sig selv, at en så stor fisk med en kraftig hale støder på de effekter, som findes i akvariet. Det gælder også planterne, som også løsnes, når rokken søger efter føde eller "graver sig ned".
Der er ikke de store problemer med at holde rokker og andre fisk sammen Dog vil mindre fisk normalt ende som føde. Sugemaller bør ikke holdes sammen med rokker, da de gør stor skade på rokken ved at "gnave" i dennes overflade. Der burde heller ikke være de store problemer med at holde rokker sammen, men seksuelt aktive hanner kan skade andre hanner, ligesom de også napper/bider i hunnen under parring.
Foderet skal selvfølgelig falde til bunden, og almindelige typer af frostfoder er udmærket. Mysis, Krill, Artemia, Tubifex, men også små fisk. Rokken lægger sig på bunden, så den dækker over foderet med sin krop, hvorefter den puster således, at det hvirvler op og bliver suget ind i munden. Sandet spyttes ud igen.
Hvordan fanger man så sine farlige fisk, hvis man vil flytte dem, eller har besluttet sig for at skille sig af med dem til en ven. Ja, nettet er næsten udelukket, da der er stor sandsynlighed for, at den store pig vil sætte sig fast i nettet. Det bedste, også for ikke at stresse fisken, er nok at benytte en spand eller pose, som man sænker ned i akvariet, og så forsigtigt genne fisken ind i spanden. I overfladen kan man så lige tømme noget af vandet ud af spanden, men samtidig passe rigtig godt på, at rokken ikke slår én over fingrene med sin hale, og måske sin giftige pig.

 De enkelte arter